apel-aner.dk

Apel-træf

Apel-træf 2011

Lørdag d. 30. juli 2011 bød Maren Apels Beværterhus på Apel-træf for sjette gang. I fint opholdsvejr med lidt sol og få byger samledes generationer af Apel-anerne til en hyggelig dag.

Apeltræf2011

En efter en trillede bilerne ned til Dehnshytten og vi samledes og hilste på nye og kendte ansigter.

Ankomst

Traditionen tro blev der budt velkommen.

Velkomst

Derefter skulle flaget hejses og der blev delt sangblad ud, så flaget kunne gå til tops med manér.

FørFlaghejsning

Det store slægtstræ blev studeret nøjet af både unge og ældre og der var hjælp at hente, hvis man ikke lige kunne hitte rundt i slægtens kringelkroge.

FørFlaghejsning

Næste punkt på dagens program var gåturen ind i Vinterbølleskoven og ind til Beværterhuset. Turen gik ned til stranden og op over Blegen.

Blegen

Det hvide på Blegen er ikke længere baner af stof der ligger til blegning men til gengæld fredelige får der nyder den rolige atmosfære på det store åbne areal.

BlegensFår

Gensynsglæden med det lille, smukke beværterhus er ikke til at tage fejl af. - Og der blev sendt en venlig tanke til de folk der til daglig passer på det, så det står og kan modtage os år efter år.

Samling

Apelkagen 2011 klar til de mange munde.

Apelkagen2011

Og så var der liv både udenfor og indenfor. Anne-Marie skærer for af Apelkagen i det smukt restaurerede Beværterhus.

Indenfor

Udenfor bænkede andre Apel-aner sig ved bordene og snakken summede under de grønne træer.

Udenfor

God stemning ved alle bordene, der blev snakket, fortalt, lyttet og vist billeder.

Apel-aner Apel-aner
Apel-aner Apel-aner
Apel-aner Apel-aner

Inden det store familiefotografi skal tages er det vigtigt at vaske sine hænder...eller også er det fordi at toilettet ved Beværterhuset befinder sig i det lille skur ved siden af, og at håndvasken er en mobil lille servante.

Servante

Apel-aner i højt humør - se i øvrigt alle familiebilleder fra årenes løb på denne side

Udsigt

Dagen skulle afsluttes tilbage ved Dehnshytten, hvor de store grill var sat frem og tændt op. Vi var så heldige at Peter Apel fyldte 56 på selve denne dag, så han fik en højtidlig og oprigtig følt fødselsdagssang, som han gavmildt kvitterede for med nogle flasker rødvin til maden. Og så skulle der spises!

Apel-aner Apel-aner
Apel-aner Apel-aner

Undervejs i middagen kom der lidt vand fra oven, så vi samledes indenfor og festede videre.

Dehnshytten

Dehnshytten

Årets slægtstale blev i 2011 en duo, mor og datter. Merete og Benedicte Metzlaff.

Slægtstalen2011

En fornøjelig dag nærmer sig sin slutning, mens de voksne snakker bliver der tegnet og malet af de nye generationer af Apel-anerne.

Nye generationer

Det blev et Apel-træf 2011, der havde fokus på det sociale. Igen havde nye aner fundet vej til træffet og andre besøgte træffet igen efter nogle års pause. Det er altid en fornøjelse at mærke den glade stemning og lysten til at hygge sig sammen. Stor tak skal lyde til alle dem der gav et nap med, hvad end det er stort eller småt. En særlig tak til Birgitte Apel for arrangementet ved Beværterhuset og til Merete og Bendicte Metzlaff for Apel Slægtstalen 2011.

På gensyn næste år til alle nye såvel som gengangere - 2012.

Materiale fra 2011

Billeder 2011 - Ovenstående billeder er taget af Lillian Emma Apel Hansen, Camilla Metslaff og Kasper Beck Hemmingsen.

Apel-træf 2011 - folder
- af Anne-Marie Jacobsen.
Indhold: Program, Tema: Tæt på Apelslægtens erhverv, Information og Litteratur.

Apel Slægtstalen 2011 - tale
- af Merete og Bendicte Metzlaff.